Nordjysk CNCService

Service, reparation og vedligehold af CNC-styringer.

Tilbage til forsiden

Kontakt Priser Sinumerik Links Reservedele
Adr. info Timeprisliste Siemens CNC Diverse links Brugte + nye dele

 

Sinumerik Simodrive
Siemens CNCstyringer Siemens motorstyringer

Ældre systemer Sinumerik 800 Sinumerik Powerline Solution Line
Sin 3 , 6 , 8 800 Analog Serien Digitalserien 810d 840d 810dsl 840dsl m. fl.

Powerline.

Denne serie af styringer er stadig den mest benyttede på markedet. Reservedele leveres som regel fra dag til dag.

 

Sinumerik 840d Powerline.

Efter at digitaldrevene havde haft succes med 840c styringerne, blev der introduceret en ny styringstype kaldet 840d. Selvom betegnelsen 840 var identisk med den tidligere var der tale om en komplet ny styringstype. Den havde kun farven og siemenslogoet tilfælles med den foregående.

Denne styring er kun til digital-drev. Selve styringen er nu indskrænket til et enkelt modul, på kun 50 mm bredde, der indsættes imellem drevmodulerne, og kommunikerer på en databus med alle aksedrevene. Maksimalt 31 motorstyringer kan tilsluttes. Drevserien 611d er den samme som 840c benyttede.

PLC'en er nu en Step7. S7-300 serien, indbygget i nc-modulet, og med in/out enhederne på en busforbindelse.

Betjeningspanelet (MMC'en også kaldet HMI'en) er stadig PC-baseret, med forskellige versioner af Windows styresystemet som betjeningsoverflade. Nogle systemer er dog leveret med en dos-baseret version uden harddisk, kaldet MMC-100, eller PCU-20.

 

Sinumerik 810d Powerline.

Sinumerik 810d nc-enhedTil de mindre maskiner findes den mindre 810d. Den bygger på samme principper som 840'eren, men for at holde prisen i bund, er den sammenbygget med en motorstyring for to eller tre akser, såldes at en komplet styring kan opbygges med ganske få komponenter. Modulet er totalt 150 mm bredt, incl lastmodulerne. Betjening og programmering er identisk med den på 840'eren.

Udover de indbyggede motorstyringer, kan den forsynes med flere drev fra 611d serien, således at den kan klare 6 akser/spindler.

Betjeningsdelen er samme pc-baserede enhed som til 840d'eren.

Disse systemer udgår nu, men der er normalt ingen problemer med reservedelslevering.

 

 

Billedet viser en komplet 810d med filter, stromforsyning og et externt motormodul

 

 

Sinumerik 840di.

840d integreret, er en version, hvor al hardwaren er reduceret til at være på et PC-indstikskort. Dette kort indsættes så i MMC'ens pc-del og dermed er hele styringen indeholdt i betjeningspanelet. Derfra kommunikeres direkte med motorstyringerne vha. en hurtig profibus. Indstikskortet indeholder komplet S7-plc og nodvendig hardware for NC-en. Den er i stand til at styre op til 18-akser/spindler.

Betjeningspanelet er opbygget omkring en kraftig PC af typen PCU 50 eller PCU 70. Betjening og programmering er identisk med 840d.

Motorstyringerne er af 611U-typen. U for universal, og al kommunikation er over profibussen. Et specielt modul kaldet ADI4, gør det dog muligt at anvende andre drev med analog styring. Derved har det været muligt at anvende denne styring ifb. med retrofitopgaver.

Styringen leveres desværre ikke længere men reservedele leveres stadig..

Denne side er under udvikling.